Det var svært at skulle forlade Tegucigalpa, Honduras hovedstad, søndag den 9. august efter ti dage i selskab med Alvin. Hans engagement i de fattiges liv havde gjort et stort indtryk på os.
Planen var nu i den sidste uge at arbejde tre dage på børnehjemmet Didasko, hvor vi blandt andet skulle bygge et tag over børnenes toiletbygning, som der var hårdt brug for. Desværre måtte vi aflyse dette besøg, da børnehjemmet blev ramt af influenza. De indsamlede penge vil dog fortsat gå til at få taget bygget. Det vil lokale håndværkere i stedet tage sig af.
Med kort varsel fik vi i stedet mulighed for at tage på et andet børnehjem, Emmanuel. Her bor næsten 400 børn to timer fra hovedstaden i naturskønne omgivelser. Børnene har det her materielt set bedre end på mange andre børnehjem med store legepladser og god mad, men med kun 17 faste medarbejdere til disse mange børn, kunne vi tydeligt mærke børnenes store behov for personlig kontakt og opmærksomhed. Hver gang de så os, kom de løbende med åbne arme for at få et knus og en kærlig bemærkning. Som én af de ældre teenagepiger fortalte, så betød det meget for børnene, når der kom teams rejsende langt væk fra, for de kunne give dem den opmærksomhed, de ikke kunne få til dagligt, og vise dem, at de havde værdi.
Vi brugte især tid med de mentalt handicappede børn, som ikke kunne gå i skole og derfor dagen igennem leger selv på legepladsen udenfor. Vi malede deres legeplads og lavede program, leg og kreative aktiviteter med dem, som de nød. Det var særligt rørende at se dem sidde koncentrerede om at lave dekorationer og kollager, og endnu mere rørende at høre dem bede os om at blive længere, da vi skulle rejse.
Derudover brugte vi tid med de mindste børn og tog dem med på tur til børnehjemmets gård, tumlede rundt på legepladsen med de vilde skole-drenge og spillede fodbold og lavede snogbrød med de ældste drenge og piger.
Efter to en halv uges arbejde tog vi til La Ceiba, en by ved øst-kysten hvor vi tilbragte de sidste dage som retræte. Vi var meget trætte og fyldt op med indtryk og overvældende oplevelser.
Vi nød derfor at slappe af ved vandet, dykke og opleve den flotte natur. Men vi brugte også tid på at reflektere over, hvordan vi hver især hjemme i det trygge Danmark kan være med til fortsat at bringe håb til de mange i Honduras og resten af verden, som har desperat brug for hjælp.
Tiden i Honduras er gået stærkt. Man kan stille sig selv spørgsmålet, om det virkelig er muligt at gøre en forskel på så kort tid i mødet med så mange børn. Vores håb er, at de dråber, vi har spredt i børnenes liv, må blive til ringe i vandet, der igangsætter forandring i de enkelte børns liv.
tirsdag den 18. august 2009
fredag den 7. august 2009
Besoeg i ungdomsfaengslet!
Ungdomsfaengslet uden for Teguchigalpa er et hjem, der er fyldt med dejlige unge mennesker man ved foerste oejenkast ikke ville gaette paa er kriminelle! Unge mennesker, der bare gerne vil have kontakt og vaere med i leg. Men nogle af de unge mennesker der er derude har begaet nogle alvorlige ting, men stoerstedelen grundet at gadelivet ikke har givet dem ret mange andre muligheder. Alvins kirke har startet nogle haandvaerksfag og frisoersalon og systue og bibelstudie i ungdomsfaengslet, og maaske derfor virker det for nogle som et tiltalende tilbud i forhold til nogle af de andre hjem, de kan blive placeret paa. To af de unge piger vi ogsaa havde med paa weekendlejr har flere gange begaaet kriminalitet blot for at komme i ungdomsfaengslet fordi de bedre kunne li`dette sted end et andet boernehjem, de ¡var placeret paa. Vi besoegte faengslet, hvor vi delte noget sodavand ud, holdte vidnesbyrd, sang og opfoerte trylleshow for dem, og isaer under vidnesbyrdet synes man at kunne skimte et haab i nogle af boernes ansigter, et smil naar der blev talt om tilgivelse og at der var mulighed for et bedre liv for alle! For dette er netop hvad Alvins kirke praeker og udfoerer : hjaelp til at komme i gang med et nyt liv!
Saa er endnu en uge i Alvins selskab ved at vaere gaaet. Efter weekendens pigelejr og for drengenes vedkommende haandvaerksarbejde er de fem ugedage bare floejet af sted. Det er svaert at skulle opsummere ugens oplevelser, da de fleste dage har vaeret meget komprimerede!
I gaar var vi igen opdelt i drenge og piger. Imens drengene arbejdede videre paa huset, som de paabegyndte i weekenden, var vi piger paa besoeg paa foedselsafdelingen paa Hospital Eschuella (ogsaa kaldt `Doedens Hospital`). Det var en meget staerk oplevelse, at snakke med de nybagte moedre, som alle kom fra meget fattige kaar. Bl.a. moedte vi en pige paa 15 aar, som lige havde foedt barn nr.2. Vi moedte en ung kvinde, som to dage inden hun foedte sit tredje barn havde mistet sin mand og dermed ogsaa sin forsoerger. Vi moedte Barnessa, som dagen forinden havde mistet sit barn, men alligevel laa paa samme gang, som alle de nybagte moedre - i det hele taget moedte vi mange triste skaebner! Vores opgave ved besoeget var ikke kun at udele toej, bleer og taepper, men ogsaa at snakke med moedrene, skifte de traengende babyer, synge sammen med og for dem og i det hele taget proeve at sprede lidt glaede til dem, som havde brug for det. Vi sluttede hvert besoeg paa stuerne med at bede for babyerne, deres moedre og familier.
Efter syghusbeoeget gik turen videre til Sarahs Transition-home, hvor vi spiste middagsmad og hoerte mere om dette projekt. I hjemmet bor 6 honduranske piger og to amerikanske kvinder, Sally og Sarah. De to "moedre" har sat al deres tid af til at guide de unge piger, som alle kommer fra enten gaden, boernehjem eller ungdomsfaengsler, ind i det honduranske samfund. I traad med dette fortsatte vi dagen med et besoeg hos Katrine og Bent, et ungt dansk par, som ogsaa leder et transition-home. Her bor lige nu otte unge tidligere boernehjemspiger, som nu skal laere at begaa sig i "den virkelige verden".
Sidst paa eftermiddagen vendte vi saa "hjem" (Alvins hus er blevet utroligt hjemmeligt), hvor planlaegningen af aftenens program gik igang. Der var nemlig en del forberedelser til aftenens "out-reach". Sidste torsdag var vi ogsaa paa gaden og uddele mad til nogle af de mange hjemloese. Det skulle vi ogsaa i gaar aftes, men denne gang ville vi ogsaa mere - saa der blevet sunget, spillet, lavet drama, klovnenumre, tryllekunstnere og meget mere for de mange boern og unge vi kom i kontakt med paa gaden. Det var simpelthen en helt fantastisk oplevelse!! Baade boern, unge og voksne var super glade for vores show - det var bare fantastisk at se, hvordan smilene kom frem i saa mange tomme oejne. Og det var en stor oplevelse at hoere, hvordan de unge mennesker, der havde levet hele livet paa gaden, kunne bryde ud i lovsang. Til slut delte vi saa ogsaa mad og toej ud.
En helt fantastisk dag - med utrolig mange indtryk og oplevelser!! Helt umuligt, at faa det hele ned med saa faa ord ;)
Haaber alt staar vel til hjemme i lille DK
Kaerlig Hilsen Andrea
I gaar var vi igen opdelt i drenge og piger. Imens drengene arbejdede videre paa huset, som de paabegyndte i weekenden, var vi piger paa besoeg paa foedselsafdelingen paa Hospital Eschuella (ogsaa kaldt `Doedens Hospital`). Det var en meget staerk oplevelse, at snakke med de nybagte moedre, som alle kom fra meget fattige kaar. Bl.a. moedte vi en pige paa 15 aar, som lige havde foedt barn nr.2. Vi moedte en ung kvinde, som to dage inden hun foedte sit tredje barn havde mistet sin mand og dermed ogsaa sin forsoerger. Vi moedte Barnessa, som dagen forinden havde mistet sit barn, men alligevel laa paa samme gang, som alle de nybagte moedre - i det hele taget moedte vi mange triste skaebner! Vores opgave ved besoeget var ikke kun at udele toej, bleer og taepper, men ogsaa at snakke med moedrene, skifte de traengende babyer, synge sammen med og for dem og i det hele taget proeve at sprede lidt glaede til dem, som havde brug for det. Vi sluttede hvert besoeg paa stuerne med at bede for babyerne, deres moedre og familier.
Efter syghusbeoeget gik turen videre til Sarahs Transition-home, hvor vi spiste middagsmad og hoerte mere om dette projekt. I hjemmet bor 6 honduranske piger og to amerikanske kvinder, Sally og Sarah. De to "moedre" har sat al deres tid af til at guide de unge piger, som alle kommer fra enten gaden, boernehjem eller ungdomsfaengsler, ind i det honduranske samfund. I traad med dette fortsatte vi dagen med et besoeg hos Katrine og Bent, et ungt dansk par, som ogsaa leder et transition-home. Her bor lige nu otte unge tidligere boernehjemspiger, som nu skal laere at begaa sig i "den virkelige verden".
Sidst paa eftermiddagen vendte vi saa "hjem" (Alvins hus er blevet utroligt hjemmeligt), hvor planlaegningen af aftenens program gik igang. Der var nemlig en del forberedelser til aftenens "out-reach". Sidste torsdag var vi ogsaa paa gaden og uddele mad til nogle af de mange hjemloese. Det skulle vi ogsaa i gaar aftes, men denne gang ville vi ogsaa mere - saa der blevet sunget, spillet, lavet drama, klovnenumre, tryllekunstnere og meget mere for de mange boern og unge vi kom i kontakt med paa gaden. Det var simpelthen en helt fantastisk oplevelse!! Baade boern, unge og voksne var super glade for vores show - det var bare fantastisk at se, hvordan smilene kom frem i saa mange tomme oejne. Og det var en stor oplevelse at hoere, hvordan de unge mennesker, der havde levet hele livet paa gaden, kunne bryde ud i lovsang. Til slut delte vi saa ogsaa mad og toej ud.
En helt fantastisk dag - med utrolig mange indtryk og oplevelser!! Helt umuligt, at faa det hele ned med saa faa ord ;)
Haaber alt staar vel til hjemme i lille DK
Kaerlig Hilsen Andrea
tirsdag den 4. august 2009
Lejr med prinsesserne!
Tidligt fredag morgen koerte de kvindelige teamdeltagere glade og meget forventningsfulde til Alvins kirke for at samle de 40 piger op, vi skulle have med paa weekendlejr! Aftenen inden var blevet brugt paa en masse forberedelser, som fx at lave skrive et bibelvers til hver enkelt pige, som vi lige akurat var blevet faerdige med, da Alvin kom og spurgte om der kunne vaere plads til 10 piger ekstra paa lejren! Saa skulle tingene lige omstruktureres lidt, men dette tog vi selvfoelgelig med et smil, og var meget glade for at kunne glaede nogle flere piger, og at faa lov til at opleve den honduranske planlaegning - eller mangel paa samme :)
De piger vi skulle have med paa lejr var alle piger, der er med i noget af Alvins arbejde, og derfor altsaa kommer fra ugribelige trange kaar, men det var ikke tristhed der fyldte denne weekend!
Vores bus blev fyldt til braestepunktet og der var hoej sang og musik! Da vi ankom kunne vi naesten ikke tro vores egne oejne, og det er svaert at beskrive den reaktion pigerne havde da de saa lejren. Det var en smuk bygning med mange hytter, traer, graes og masser af frisk luft! og det var isaer svaert at finde ord, da en af lederne vi havde med fra Alvins kirke, fik taarer i oejnene, og fortalte at mange af pigerne ikke engang havde proevet at vaere uden for det stoevede Teguchigalpa foer! Vi havde altsaa de bedste settings for denne weekend! Der blev budt velkommen, og allerede fra starten blev der gjort meget ud af at forklare disse unge piger, at selvom de maaske ikke har foelt de har faaet odds i deres liv, der var en prinsesse vaerdig, saa er de alle prinsesser - og endda prinsesser af Kongernes Konge.
Der var laaekker mad, sang, bibeltime og om aftenen baal. Mange af pigerne havde aldrig foer proevet at sidde ved et baal for hyggens skyld, og synes snobraad var en meget maerkelig ting! De fleste havde dog heldigvis taalmodighed til at faa det lavet faerdigt, og skumfiduserne var virkelig et hit!
Saa skulle den foerste nat indtages i hytterne, og dette var nok en stoerre provelse for danskerne end for de honduranske piger! Man skal nemlig ikke tage fejl af, at selvom man kommer fra smaa kaar, vil man gerne tage sig ud paa den bedste maade! Derfor var der honduranske piger, der baade stod op kl 01, 04, og 05 for at tage brusebad og goere sig klar til dagens oplevelser! Og naar man saa alligevel var vaagen kunne man jo ogsaa holde et bedemoede, saa ingen kan ihvertfald beskylde honduranere for at vaere dovenkroppe! :)
Loerdag startede med endnu en bibeltime, og derefter havde vi en kreativ workshop, hvor vi havde medbragt stof sponsoreret af Stof2000 i DK til at pigerne kunne lave toerklaeder af, og pynte med diverse perler osv. Ideen var saa at de paa toerklaederne skulle illustrere deres droemme og haab for fremtiden, og at faa dem til at forstaa at der godt kan vaere en vej ud af elendigheden. Dette var meget smukt at opleve, hvordan nogle piger tegnede boeger, fordi de droemmer om at blive forfattere, eller hjerter for hver medlem i deres familie fordi de droemte om harmonie i deres familie, og det foerte til en masse gode snakke.
Om eftermiddagen var der leg, og bodybowling som blev til den sjoveste vandkamp, der naermest varede en hel time! Om aftenen havde vi kaempe princessefest, hvor der var pyntet op med lyseroede balloner roser osv., og der blev serveret for alle pigerne! Derefter var der en masse festlige indslag som bl.a. dramastykker, danseopvisninger og sanglege! Det var en fantastisk sjov aften, hvor vi tror alle morede sig helt kongeligt! Ihvertfald havde flere af de danske ledere ondt i maven om soendagen efter at have grint saa meget! :) Soendag gik turen saa hjemad med en bus fyldt af traette prinsesser, efter en weekend hvor vi haeber de har maerket at de er prinsesser i Guds oejne!
De piger vi skulle have med paa lejr var alle piger, der er med i noget af Alvins arbejde, og derfor altsaa kommer fra ugribelige trange kaar, men det var ikke tristhed der fyldte denne weekend!
Vores bus blev fyldt til braestepunktet og der var hoej sang og musik! Da vi ankom kunne vi naesten ikke tro vores egne oejne, og det er svaert at beskrive den reaktion pigerne havde da de saa lejren. Det var en smuk bygning med mange hytter, traer, graes og masser af frisk luft! og det var isaer svaert at finde ord, da en af lederne vi havde med fra Alvins kirke, fik taarer i oejnene, og fortalte at mange af pigerne ikke engang havde proevet at vaere uden for det stoevede Teguchigalpa foer! Vi havde altsaa de bedste settings for denne weekend! Der blev budt velkommen, og allerede fra starten blev der gjort meget ud af at forklare disse unge piger, at selvom de maaske ikke har foelt de har faaet odds i deres liv, der var en prinsesse vaerdig, saa er de alle prinsesser - og endda prinsesser af Kongernes Konge.
Der var laaekker mad, sang, bibeltime og om aftenen baal. Mange af pigerne havde aldrig foer proevet at sidde ved et baal for hyggens skyld, og synes snobraad var en meget maerkelig ting! De fleste havde dog heldigvis taalmodighed til at faa det lavet faerdigt, og skumfiduserne var virkelig et hit!
Saa skulle den foerste nat indtages i hytterne, og dette var nok en stoerre provelse for danskerne end for de honduranske piger! Man skal nemlig ikke tage fejl af, at selvom man kommer fra smaa kaar, vil man gerne tage sig ud paa den bedste maade! Derfor var der honduranske piger, der baade stod op kl 01, 04, og 05 for at tage brusebad og goere sig klar til dagens oplevelser! Og naar man saa alligevel var vaagen kunne man jo ogsaa holde et bedemoede, saa ingen kan ihvertfald beskylde honduranere for at vaere dovenkroppe! :)
Loerdag startede med endnu en bibeltime, og derefter havde vi en kreativ workshop, hvor vi havde medbragt stof sponsoreret af Stof2000 i DK til at pigerne kunne lave toerklaeder af, og pynte med diverse perler osv. Ideen var saa at de paa toerklaederne skulle illustrere deres droemme og haab for fremtiden, og at faa dem til at forstaa at der godt kan vaere en vej ud af elendigheden. Dette var meget smukt at opleve, hvordan nogle piger tegnede boeger, fordi de droemmer om at blive forfattere, eller hjerter for hver medlem i deres familie fordi de droemte om harmonie i deres familie, og det foerte til en masse gode snakke.
Om eftermiddagen var der leg, og bodybowling som blev til den sjoveste vandkamp, der naermest varede en hel time! Om aftenen havde vi kaempe princessefest, hvor der var pyntet op med lyseroede balloner roser osv., og der blev serveret for alle pigerne! Derefter var der en masse festlige indslag som bl.a. dramastykker, danseopvisninger og sanglege! Det var en fantastisk sjov aften, hvor vi tror alle morede sig helt kongeligt! Ihvertfald havde flere af de danske ledere ondt i maven om soendagen efter at have grint saa meget! :) Soendag gik turen saa hjemad med en bus fyldt af traette prinsesser, efter en weekend hvor vi haeber de har maerket at de er prinsesser i Guds oejne!
mandag den 27. juli 2009
Honduras here we are!
Saa er vi ankommet! Alle har det godt, og vi har slet ikke maerket noget til de saakaldte politiske uroligheder!
Vi skal bo hos Alvin de naeste 10 dage! Alvin er en utrolig inspirende mand, og der gik ikke laenge foer man foelte sig hjemme!
Soendag var vi i kirke. Det var virkelig fantastisk! Det varede i 3 timer... men det meste blev oversat til engelsk. Saa vi kunne foelge nogenlunde med!
Idag har vi vaeret delt op i to hold, vi har nemlig vaeret ude paa to feeding centre! Det hvor jeg var gik ingenting efter planen. Men det var alligevel en fantastisk oplevelse. Vi havde nogle skoennne timer sammen med boerne. Vi lavede saebebobler og legede lege! Det var fantastisk at se deres smil, og bare vide, at man havede vaeret med til at goere deres dag helt speciel... og det bare ved at elske dem og have omsorg for dem.
Senere kom vi ud til noget kaldet "casitas", der fik vi lov til at holde babyer! De smeltede vores hjerter totalt!
Det har vaeret utrolig spaendende indtil videre! vi ser frem til nogle fantastiske uger hernede!
Paa vegne af Summerteam 09:
Isabelle
Vi skal bo hos Alvin de naeste 10 dage! Alvin er en utrolig inspirende mand, og der gik ikke laenge foer man foelte sig hjemme!
Soendag var vi i kirke. Det var virkelig fantastisk! Det varede i 3 timer... men det meste blev oversat til engelsk. Saa vi kunne foelge nogenlunde med!
Idag har vi vaeret delt op i to hold, vi har nemlig vaeret ude paa to feeding centre! Det hvor jeg var gik ingenting efter planen. Men det var alligevel en fantastisk oplevelse. Vi havde nogle skoennne timer sammen med boerne. Vi lavede saebebobler og legede lege! Det var fantastisk at se deres smil, og bare vide, at man havede vaeret med til at goere deres dag helt speciel... og det bare ved at elske dem og have omsorg for dem.
Senere kom vi ud til noget kaldet "casitas", der fik vi lov til at holde babyer! De smeltede vores hjerter totalt!
Det har vaeret utrolig spaendende indtil videre! vi ser frem til nogle fantastiske uger hernede!
Paa vegne af Summerteam 09:
Isabelle
lørdag den 18. juli 2009
Honduras here we come...
Så nærmer tiden sig hvor rejsen går til Honduras! Vi er et team fra Danmark der tager til Honduras fra d 24. juli til d 18. august, og det glæder vi os alle sammen utrolig meget til! Det bliver en udfordring og en oplevelse for livet.
Men hvad skal sådan en flok unge mennesker mon lave i Honduras? Ja, vi er jo som sagt af sted i 3 uger. Den 25. juli ankommer vi til Tegus, og de første par dage skal vi være på et feedingcenter. Feedingcenteret er blandt andet et sted hvor børnene kan få mad to gange om dagen, og for disse børn skal vi blandt andet lave en udflugt. I løbet af de første par dage får vi også vores første møde med den Honduranske kirke, og vi skal også ud gaden og lave out-reach om natten sammen med Alvin, som er præst i Honduras.
På den syvende dag tager vi en gruppe piger med på lejr; pigerne er normalt på en såkaldt Trade School, hvor de får en udannelse så de kan få et liv væk fra gaden. Drengene fra vores gruppe bliver hjemme og hjælper med at bygge et hus sammen med Alvin i slumkvarteret. Efter lejeren skal vi ud og besøge et ungdomsfængsel, lave endnu en udflugt for feedingcenteret og besøge et hospital.
Den 9. august drager vi så mod Didasko, som er et børnehjem. Der skal vi være i 3-4 dage hvor vi skal være sammen med børnene, og hjælpe til med praktiske opgaver. Til slut drager vi mod den caribiske kyst på retræte, hvor vi skal nyde naturen og evaluere de mange indtryk og oplevelser som vi helt sikkert sidder tilbage med.
Som team glæder vi os utrolig meget til at drage mod Honduras – vi glæder os til at gøre en forskel og give disse børn en anderledes sommer! Tak til alle jer der har støttet os økonomisk og praktisk; i er med til at gøre dette projekt muligt. Vi vil gerne bede jer om jeres forbøn. På denne side kan ifølge med i hvad der sker mens vi er derovre.
Guds fred!
På vegne af Summerteam 2009:
Isabelle
Men hvad skal sådan en flok unge mennesker mon lave i Honduras? Ja, vi er jo som sagt af sted i 3 uger. Den 25. juli ankommer vi til Tegus, og de første par dage skal vi være på et feedingcenter. Feedingcenteret er blandt andet et sted hvor børnene kan få mad to gange om dagen, og for disse børn skal vi blandt andet lave en udflugt. I løbet af de første par dage får vi også vores første møde med den Honduranske kirke, og vi skal også ud gaden og lave out-reach om natten sammen med Alvin, som er præst i Honduras.
På den syvende dag tager vi en gruppe piger med på lejr; pigerne er normalt på en såkaldt Trade School, hvor de får en udannelse så de kan få et liv væk fra gaden. Drengene fra vores gruppe bliver hjemme og hjælper med at bygge et hus sammen med Alvin i slumkvarteret. Efter lejeren skal vi ud og besøge et ungdomsfængsel, lave endnu en udflugt for feedingcenteret og besøge et hospital.
Den 9. august drager vi så mod Didasko, som er et børnehjem. Der skal vi være i 3-4 dage hvor vi skal være sammen med børnene, og hjælpe til med praktiske opgaver. Til slut drager vi mod den caribiske kyst på retræte, hvor vi skal nyde naturen og evaluere de mange indtryk og oplevelser som vi helt sikkert sidder tilbage med.
Som team glæder vi os utrolig meget til at drage mod Honduras – vi glæder os til at gøre en forskel og give disse børn en anderledes sommer! Tak til alle jer der har støttet os økonomisk og praktisk; i er med til at gøre dette projekt muligt. Vi vil gerne bede jer om jeres forbøn. På denne side kan ifølge med i hvad der sker mens vi er derovre.
Guds fred!
På vegne af Summerteam 2009:
Isabelle
Abonner på:
Opslag (Atom)